Kan du male lejligheden selv?

Har du netop overtaget en lejlighed, og kan du bare slet ikke vente med at flytte ind? Medmindre den er istandsat på forhånd, så trænger væggene sandsynligvis til en gang maling for at slette sporene fra de tidligere ejere… men er det noget, du kan klare på egen hånd?

Det er et stort arbejde at male en hel lejlighed selv, men det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver bare, at du sætter dig lidt ind i sagerne og ikke går på kompromis med redskaberne, forklarer en maler i Slagelse, vi har talt med:

“Det er fristende at købe den billigste maling på markedet, og mange foretrækker også at spare penge på pensler og ruller, men det er altså ikke en god idé. Ingen af delene, faktisk. Den billigste maling egner sig kun til steder, der skal males om igen indenfor kort tid; den kan ikke vaskes, og den bliver derfor hurtigt beskidt og snusket at se på, ligesom den ikke dækker særligt godt. Og med hensyn til penslerne; hvis du køber de billigste, du kan finde, så gør du dig selv en bjørnetjeneste – de er dårlige at arbejde med, og hårene falder af og sætter sig i malingen.”

Men hvad skal du gøre i stedet? Det er egentlig ret enkelt; du skal investere i kvalitet.

Kvalitet frem for kvantitet

Du har garanteret en hel række venner, der står klar til at hjælpe dig, men i stedet for at købe fem pensler, så alle kan være med, er det bedre at købe to og så lade de sidste tre kammerater om at klare noget andet. Pengene er bedre givet ud på den måde, og selvom du ikke umiddelbart tror, du når hurtigere i hus, så får du altså et bedre resultat.

Vil du have flere gode råd til malerarbejdet, så tag et kig på denne side: https://malerkanonen.dk/maler-slagelse/ 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.